Amager Øst og Amager Vest Lokaludvalg har taget initiativ til at udvikle en kunststrategi til Amagerbrogade ud fra et stort ønske om at inddrage kunst som en integreret del af Amagerbrogades udvikling. Schönherr Arkitekter har udarbejdet en helhedsplan for gadens udvikling, som vil strække sig over de næste mange år. De to lokaludvalg og lokale borgere har arbejdet mod det fælles mål at gøre kunsten til en nærværende part i fremtidens Amagerbrogade. Kunststrategien udgør første milepæl i dette arbejde.

SOMEWHERE og freelance kurator Marie Louise Helveg Bøgh fra FABRIKKEN for Kunst og Design har i samarbejde udarbejdet en kunststrategi, der giver retningslinjer for og idéer til, hvordan det omfattende arbejde med at integrere kunst i omdannelsen af Amagerbrogade kan foregå.

Skisma mellem bevaring og fornyelse
Amagerbrogade har overordnet set en stærk identitet, som adskiller området fra resten af brokvartererne i København. Men der finder tydeligvis en kulturkamp sted mellem det gamle og nye Amager. På den ene side står ønskerne om at frede og bevare fortiden og særegenheden og på den anden en ambition om, at Amager kan blive fremtidens metropol, det nye kosmopolitiske Copenhagen med international lufthavn, broforbindelse til Skandinavien, urbant friluftsliv med havnebad og strand og – ikke mindst – verdenskendt arkitektur i mange etager.

Så hvordan forener man de to positioner mellem det gamle og det nye Amager? Kunststrategien kan ikke endeligt svare på dette spørgsmål. Men den udpeger en række anbefalinger til, hvordan kunsten kan bidrage til at forbinde fortid og fremtid, historie og udvikling på Amagerbrogade.

Udveksling
Afdækningen af Amagerbrogades komplekse og strittende historie og kultur, aktuelle udfordringer og potentialer kan samlet set anskues som forskellige former for udveksling. Tematisk knytter udveksling sig både til Amagerbrogades handel og indvandring og til forbindelsen mellem land og by, mellem det gamle og det nye Amager og mellem Amager og resten af København. Mødet mellem kulturer har altid været fremtrædende på Amager, og den kulturelle udveksling er også frem over det sociale kit, der skal binde vejens mennesker sammen.
"Jeg tror mange foragter Amagerbrogade / min pragtfulde hjerteflod, / men sig mig hvorfor den skulle være værre / end Frederikssundsvej, Valby Langgade / Peter Bangsvej og Istedgade? / Hvorfor er dens mostrøse forvirring / og opsigtsvækkende smagløshed / mindreværdig i forhold til andre kvarterers / hovedstrøg? / Jeg tror det er fordi Amagerbrogade er eksklusiv, / et Mainstreet for Amagermoer siden længe / et klaprende chausée for gulerodstransporter / og blomkålspatruljer, en rutschebane / for grøntfoder fra det yderste Maglebylille, / Tømmerup, Ullerup og det fjerne Søvang / ind til snobberne i Gumlekøbenhavn / indtagerne og forbrugerne der aldrig / kommer derud hvor tingene bliver til / og seksløberne knalder når vognene / ruller frem ved Depotet på Løjtegaardsvej / og indianerne galoperer op på siden Amagerbanen / vort Union Pacific / indviet med guldsøm i svellerne / og hyldet af bagverdenspassagerer / som om bord i de rystende waggoner / lod sig befordre ind til borgerdyd / oplysning og dannet levned på den anden side broerne. […]”

Klaus Rifbjerg: fra "Hjertefloden” 1967