Kunstprogram DTU Lyngby Campus 2020-25
På Lyngby Campus skal kunsten skabe sanselige sprækker til forskningen og engagere studerende, ansatte og besøgende
På DTU foregår fantastisk, banebrydende og inspirerende studier og forskning indenfor et bredt spekter af det tekniske univers. Tanken er, at lade kunsten skabe sanselige sprækker til forskningen og lade stedets aktiver pible frem på en subtil, forskelligartet og engagerende måde. Samtidig kan kunsten give identitet til campus, de enkelte bygninger og skabe en rød tråd i fortællingen om DTU, så kunsten skaber værdi for de daglige brugere og bidrager til at styrke DTU’s position som internationalt eliteuniversitet.
Kunstprogrammet for Lyngby Campus undersøger og afprøver, hvordan DTU kan integrere kunsten i uddannelse, forskning og på campus — og derigennem løfte DTU’s og Lyngby Campus’ kraftfulde identitets- og fortællemæssige potentiale med sanselige sprækker til forskningen til gavn for studerende og besøgende.
Kunstprogrammet er udviklet på baggrund af DTU’s “Strategi 2020-2025 — Teknologi for mennesker” og Strategisk Campusplan for DTU Lyngby Campus. En campusplan, der sætter en ambitiøs retning for, hvordan DTU vil udvikle campus, så DTU også i fremtiden bliver et attraktivt valg for studerende, forskere og ansatte fra hele verden.
Kunstprojektet Insande af billedkunstner Astrid Myntekær og landskabsarkitekt Sophie Sahlqvist er det første kunstprojekt, som er realiseret på baggrund af kunstprogrammet.