Insande af Astrid Myntekær og Sophie Sahlqvist 2022
Kunstprojektet Indsande af billedkunstner Astrid Myntekær og landskabsarkitekt Sophie Sahlqvist blev indviet i december 2022 med snefnug, bobler og tale af Rasmus Larsen, Prorektor for Danmarks Tekniske Universitet – DTU.
I Insande nyfortolker de to kunstnere i et originalt greb Lundtofteslettens istidslandskab og mixer historiske referencer med science fiction i en næsten japansk minimalisme. Den udendørs gård er omdannet til en indsande i naturlig størrelse, hvor sandklittens biotop danner habitat for en kæmpe insektskulptur. Skulptur og landskab udgør en samlet tilstand, der ændrer sig som lyset skifter over dagen, blade lægger sig på klitten og vinden flytter sandet.
Værket, der er installeret i haverummet i Bygning303A, bliver en fælles reference for alle DTU’ere fremover, for alle der starter på universitetet får sin gang i auditoriebygningen til undervisning i matematik.
Kunstprogram til DTU
Indsande er det første kunstprojekt, som er realiseret på baggrund af det kunstprogram, som Somewhere har udviklet i samarbejde med Tyra Dokkedahl fra Seriously Fun til DTU Lyngby Campus i 2020-2021. Læs mere her https://lnkd.in/eF2rFTG5
I denne opgave blev kunstner og landskabsarkitekt inviteret ind i et fælles samarbejde, hvor de har fundet inspiration i hinandens arbejde og sammen udviklet et tværæstetisk, kunstnerisk projekt.