Public Enquiries Publikation 2018
Public Enquiries – PARK LEK and the Scandinavian Social Turn portrætterer og diskuterer socialt intervenerende kunstprojekter med udgangspunkt i billedkunstner Kerstin Bergendals projekt PARK LEK (2010 – 2014).
Bogen kortlægger, hvordan PARK LEK transformerede lokalpolitiske byplanlægningsprocesser i et opsplittet område i Stockholm og præsenterer en række forskellige kontekstuelle læsninger af PARK LEKs betydning inden for den sociale vending som et eksempel på en kunstnerisk praksis, der agerer som mediator for øget lokalt demokrati og aktivt medborgerskab.
Bogen er blevet til på baggrund af et kollaborativt forskningsprojekt mellem Marabouparken konsthall (initiativtager til PARK LEK), Valand Akademi (Göteborg Universitet) og Somewhere. Redaktionsgruppe: Mick Wilson (Valand Akademi), Helena Selder (Marabouparken konsthall), Stenka Hellfach (Somewhere) og Ulrikke Neergaard (tidl. Somewhere, nu KØS Museum for kunst i det offentlige rum).
Publikationen tog sit afsæt i tre seminarer afholdt i Sundbyberg, København og Gøteborg arrangeret af henholdsvis Helena Selder/Marabouparken konsthall, Somewhere og Valand Akademi/Gøteborg Universitet.
Bidragydere: Kerstin Bergendal, Christian Bjørk, James Holston, Mary Jane Jacob, Andrea Phillips, Aleksandra Ålund og René Rosales og Helena Selder.
Public Enquiries er udkommet på Black Dog Publishing 2018.